Ovenpaa en afslappende aften gik den naeste dag igen derud af paa landevejene, omkring 450 km. Naeste store udfordring var New Zealands hoejeste bjerg! - vi skulle dog ikke helt op over...men der var et valg mellem en haard og en haardere tur - ogsaa bedre kendt som Bubber eller BS-turen! Og vi skulle bestemme hvad vi ville om aftenen... Vejret paa vej mod Mt. Cook var ikke saerligt opmuntrende, idet det blaeste og smaaregnede, saa vores forventninger var ikke skruet specielt hoejt op. Men idet vi koerte over et bjergpas kort foer maalet, kom vi fri af skyerne og solen skinnede fra en stort set skyfri himmel. Dette kan ses paa foerste billede! Derved fik vi den flotte entre mod bjerget med en stor turkis smeltevandssoe i forgrunden og Mt. Cook i baggrunden. Vi boede paa en campingplads med udsigt til bjerget, det var en fantastisk baggrund. Om aftenen skulle vi bestemme os for, hvilken tur vi ville paa, og det endte med at jeg tog BS-turen (nu havde man set baestet, saa skulle man ogsaa derop) Vi var 5 elever og 1 laerer paa denne tur. Vores tur skulle starte stille og roligt naeste dag - onsdag d. 24, med en 3 timers vandretur op til vores basecamp i 900 meters hoejde, men eftersom vi startede i 700 meters hoejde var det jo ikke det store - vores tur begyndte foerst for alvor om torsdagen. Det andet hold havde deres haarde dag onsdag, hvor de skulle gaa til samme basecamp som os og derfra videre op i 1700 m. for at nyde udsigten og gaa ned igen samme vej. I lejren ventede vi paa dem og vi hyggede os over aftensmaden, mens de andre fortalte hvor flot det havde vaeret og hvor meget vi skulle glaede os, hvis vi altsaa fik lige saa godt vejr. Vi gik i seng nogenlunde tidligt, idet vi skulle op kl. 4.30 for at begynde vores tur. Klokken blev godt nok 4.45 foer vi bestemte os for at staa op, fordi det var baelgragendes moerkt og det saa ud til det aldrig ville blive lyst. Til gengaeld var det fuldstaendig stjerneklart, saa det gode vejr havde vi da faaet. Vi fik havregroed, fik pakket vores ting (vi skulle have oppakning med incl. isoekser og pigge til at saette under stoevlerne) alt imens vi morede os bravt over en flok New Zealandske bjergpapegoejer, der synes at det andet hold ogsaa skulle staa op - de hoppede rundt omkring deres telte og proevede vel naermest at komme ind (senere fik vi at vide, at de havde faaet ram paa Daniel Kusk's roedvin :-) Vi kom afsted kl. 6.20 og noed solopgangen paa vores opstigning. Det var en lang tur, men toppen af det pas vi skulle gaa over i 2121 m.'s hoejde (Ball Pass) blev naaet med godt humoer ved middagstid - saa frokosten blev nydt her. Det sidste stykke vej fik vi brug for vores medbragte isoekser og pigge, idet der var meget sne paa toppen. Det samme gjaldt det foerste stykke af nedstigningen, hvor man paa det naermeste skoejtede ned. Sneen blev afloest af en forfaerdelig masse loese sten, store som smaa, som det var temmelig traels at gaa i fordi man hele tiden skred (Margit fra vores hold var ligeledes taet paa at faa en stor sten over sig, da den pludselig ikke var saa fast som den saa ud til) Efter en haard nedstigning og en lang gaatur i fladt terraen, naaede vi omsider bussen der holdt og ventede paa os med chips og cola - klokken var nu 19.40 og vi havde vaeret undervejs i 13 timer og 20 min. Du godeste Bjarkes ben var traette. Det var dejligt at komme tilbage til campingpladsen og se de andre havde lavet mad og vi bare skulle slappe af, spise, gaa i et tiltraengt bad og saa hoppe i soveposen... Traette men glade! - det var en fed oplevelse (se selv billederne)
No comments:
Post a Comment