Syg undergrund de har i Rotorua!

Det foerste der moeder en naar man stiger ud af bilen i Rotorua, er en virkelig daarlig lugt af raadne aeg...dette skyldes termisk aktivitet og svovl i undergrunden! Dette har de fundet ud af at udnytte til en turistattraktion et sted, hvor der virkelig sker ting og sager! Her var der en geyser og mange forskellige vandhuller med forskellige farver afhaengigt af om det var svovl, jern eller et tredje stof der var i det! Det var utroligt flot og mindst lige saa ildelugtende :-) Paa billedet ses det de kalder Champagne Pool...

Maorikultur!

Vi koerte som sagt mod Rotorua d. 24 feb, og ankom lige omkring frokosttid...Herefter fik vi booket pladser til et Maorishow om aftenen og resten af eftermiddagen brugte vi det meste af vores tid paa at rende rundt i souvenirsbutikker! Vi skulle til showet kl. 16.30, hvor man saa skulle koeres ud til en Maori-landsby (kunstigt opbygget og meget turistet - men sjovt at se alligevel!) Her hoppede og dansede Maorierne rundt og rakte tunge for at virke frygtindgydende - lidt farlige ser de faktisk ud med helt opspilede oejne og tungen helt ude af flaben! Efter showet var der spisning - all you can eat - og det blev udnyttet paa det groveste :-)

Gaestfrihed gange mange...

Tokoroa var maalet d. 23 efter vores skydive! Laura havde en kontakt til et aeldre aegtepar (Eric og Robyn), som havde inviteret os til at bo i deres have, faa aftensmad, morgenmad, bad mv. Stoerre gaestfrihed har jeg aldrig oplevet. De havde kontakt til DK pga de havde haft en udvekslingsstudent til at bo et aar, men de havde aldrig stiftet bekendtskab med nogen af os! Det var en helt fantastisk oplevelse at komme ind i deres hjem og sidde og hyggesnakke med dem hele aftenen om alt fra Danmark til New Zealand - meget naerliggende :-) Besoeget sluttede naeste morgen, da deres barnebarn sluttede af med at vise os et dansenummer og derefter koerte vi ned paa et Farmers Market, som Robyn mere eller mindre stod for! Her fik vi lugtet til atmosfaeren og koebt ind til vores videre faerd mod Rotorua...

Taupo!

Livet paa landevejene fortsatte d. 21, da vi skulle videre mod Taupo - hvor der havde vaeret snak om skydiving, men man kunne vel snige sig udenom! Foerste dag i byen gik med at finde en campingplads, som vi kunne bruge som udgangspunkt. Men dagen efter skulle det gaa loes :-) vi bevaegede os ud i noget saa rystende som en fisketur paa et par timer, med en rar aeldre herre! Det lykkedes os faktisk at fange nogle stykker, men kun en havde stoerrelsen til at vi maatte beholde den :-( Dvs. at vores plan om fisk til aftensmad gik delvist i vasken, da der kun kunne blive en lille mundsmag til forret! (Se lige hvor glad Laura ser ud - det var hendes store oenske at komme ud og fiske i Taupo, og saa var det hende der hev fisken i land) Om aftenen gik vi ned i byen for at sondere teraennet mht. skydiving, og da der pludselig huhej skulle bookes pga. faa pladser, blev undertegnede trukket ind i noget snavs - at hoppe ud fra et flyvende fly i 4 km's hoejde (alle de andre skulle...saa vil man jo ikke staa tilbage :-) Som i nok har laest under et andet post, har jeg heller aldrig fortrudt jeg har gjort det - det er en fed oplevelse!

Mariannes foedselsdag!

Morgenvaekning i anledning af foedselsdag hoerer sig til - selvfoelgelig ogsaa hernede! - men det var ikke lige nemt for alle os B-mennesker :-) Men vi klarede det - hvorvidt hun saa var vaagen i forvejen fortaeller historien ikke noget om! Ellers boed d. 20 feb. paa en internettur og et besoeg paa museet i Wellington, der omhandler alt om NZ, lige fra historie til vulkanerne og vejret! Om aftenen lavede Laura og jeg en lagkage til foedselsdagsbarnet - lidt improviseret floedeskumslagkage, men dog en stor succes!

Nordoeen...igen! :-)

D. 19 sejlede vi med Interislander faergen over fra Picton til Wellington, hvor vi fik udleveret en dejlig Toyota Previa af nyere model (laekker bil), vi skulle jo have plads til 3 mere, idet Margit, Marianne og Laura skulle med. Foerste projekt var at koere ud og finde Laura i lufthavnen (hun var floejet fra Auckland), det lykkedes og det var et glaedeligt gensyn :-) Dernaest skulle vi finde de andre, der havde faaet udleveret deres bil et andet sted end os, og saa skulle vi finde et sted at slaa teltene op! Det endte med en Top 10 campingplads udenfor byen! Det var en meget lang dag, hvor vi foerst kom sent frem...

Midt i et vindistrikt...

Hvad kan man lave, naar man befinder sig midt i et stort vindistrikt...Man skal da opleve det! :-) Det var vores plan, saa vi koerte efter det stoerste vinkompagni i omraadet - Montana. Maalet var at finde en god roedvin til vores planlagte grillaften i Picton senere paa dagen! Vi kom derud og rendte endnu engang paa de andre (Jesper, Stina, Margit, Signe og Marianne) og de kom med paa den samme rundvisning som os! Vi kom rundt og saa alt deres maskineri, mange af deres toender og smagte til sidst paa nogle af deres produkter :-) Det var et mindre vinsmagningskursus for begyndere, saa det var lidt sjovt at se folk lugte, gurgle og kloejs i vinen! Det hele endte op med at vi koebte en flaske efter noeje overvejelser og saa koerte vi mod Picton og den campingplads vi ogsaa boede paa, da vi var der med Flemming! Det blev en fremragende grillaften, dog lidt sent, idet hovedretten blev indtaget kl. 22 og det sidste af desserten blev klemt ned kl. 2.30 :-)

Ikke alle forstaar minimalismen i camping...

Dette syn er hvad der moeder en paa nogle campingpladser/DOC-pladser...nogle mennesker forstaar sig rigtigt paa camping :-) Denne model bus med en lille bil paa bagsmaekken moedte vi paa en DOC-plads i Rarangi lige nord for Blenheim d. 17! Lidt luksus skal der til!

Saa rendte vi paa de andre igen, igen, igen...!

Vi koerte videre d. 16 og satte kursen mod Nelson Lakes National Park - naermere bestemt St. Arnaud! Her fandt vi efter lang tids soegen en DOC-plads, hvor vi kunne slaa telt op...vi koerte ind og saa til vores overraskelse et groent Snoehetta-telt, og en bil der lignede de andres og soerme om Jesper ikke ogsaa sad og laeste midt i det hele! - Vi sneg os ind paa ham og dyttede saa det bedste Nissan'en havde laert :-) Det blev en hyggelig aften, hvor vi udvekslede historier fra turen siden sidst! Naeste dag koerte de tidligt videre, mens vi ville tage en tonsertur foerst... Vi travede op ad Mt. Robert - en killing efter NZ-standard (ca. 1400 m.), men alligevel en vaerdig modstander. Turen op og ned tog 2,5 time og saa var vi klar til en lang koeretur videre mod Blenheim!

Pancake Rocks!

Efter hyggeturen i Franz Josef, fortsatte vi den magelige turiststil lidt... Vi koerte op gennem Greymouth og Hokitika (hvor Hyttel koebte en ukuleleguitar - saa er han beskaeftiget). Vores destination blev en campingplads lige ved siden af Pancake Rocks og var ude at se disse baade d. 15 feb. da vi ankom og dagen efter ved hoejvande. Der er nogle meget specielle "blowholes" som blaeser en sky af vand op, naar det er hoejvande og boelgerne kommer paa den helt rigtige maade! Saa heldige var vi dog ikke, idet vi kun kunne se et lille pift engang imellem! Men det er nu et sjovt faenomen med stenene, der ligner en stak pandekager - gaaden om hvordan/hvorfor er stadig ikke helt loest!

Skydiving!!! ;-)

Yeha! Der kommer opdateringer fra resten af turen senere, men det her var bare saa fedt at jeg straks maatte dele det med jer :-) Vi kom op i en lille flyver, hvor vi naesten sad paa skoedet af hinanden - meget socialt! Og da vi saa kom op i den rette hoejde - 12000 ft. eller ca. 4 km - hoppede vi ud med hver vores mand paa ryggen! Vi havde alle en kameramand med til at forevige det, saa jeg har en dvd med det frie fald, ca. 45 sek. og en masse billeder! Jeg hoppede fra samme fly som Samsoe og Hyttel, mens pigerne (Stina, Laura, Margit og Marianne) hoppede senere! Det var vildt fedt, at vi gjorde det allesammen! Mor og far vidste ikke noget, men det var en sjov besked at sende bagefter - "hej, jeg er lige hoppet ud af en flyver...!" Dem vi havde paa ryggen var heller ikke nybegyndere...den med flest spring havde gjort det 15000 gange - min var lidt en rookie med kun 3000 :-) Der kommer yderligere opdateringer, naar vi kommer til internet igen! Hyg jer hjemme i det snefyldte og iskolde Danmark!

Franz Josef

Efter en overnatning i Haast, hvor Samsoe midt om natten for ud af teltet for at jage en Possum, der sad og larmede i et trae lige over vores telt - han fik den dog ikke - drog vi videre mod Franz Josef og gletcherne. Her havde vi booket en halvdagstur paa gletcheren - vi havde ikke de store forventninger til turen, idet vi havde hoert om de andres ture. Derfor valgte vi at lave en hyggetur ud af det, med varm kakao og masser af snacks! - der var heller ikke nogen der overgik os paa det omraade :-) Vi fik udleveret alt det udstyr vi skulle bruge - en ok vindjakke og et par stoevler, der lignede noget fra selveste Captain

Cooks tid - og selvfoelgelig pigge til at saette under stoevlerne! Vi boede 2 naetter i byen paa et lille hostel, der havde 7 teltpladser med kunstgraes ovenpaa grus - det var lidt specielt! Vi var saa heldige at rende ind i 2 piger fra Ribe, som var paa road-trip ligesom os! Generelt er der usandsynlig mange danskere hernede - vi har moedt hele busser...man saenker stemmen, hver gang man hoerer andre danskere! Jeg skal proeve at komme videre med opdateringen hurtigst muligt...!

Gillespie Pass

I Wanaka begyndte vi at kunne maerke paa Hyttel, at det var tid til en tonsertur...han var ved at blive rastloes :-) Saa vi begyndte at kigge os omkring efter en vandretur der kunne vare flere dage! Efter at have forhoert os paa det lokale DOC-kontor, besluttede vi os for et track - Gillespie Pass paa 58 km. men hvor man kunne lave en lille kroelle ved at blive sejlet et lille stykke ud den foerste dag og blive hentet et godt stykke inde paa trekket paa 3. dagen -

derved kortede vi den betragteligt af. Dette foregik i jetboat, hvor man paa det naermeste ikke roerer vandet (de skal bruge knap 10 cm vand, naar de er i fart). Turen ud til trekket var lidt kortere end forventet, og derved heller ikke saa sjov - men det lovede godt for turen i den anden ende! Paa med rygsaekken og afsted...foerste dag stod paa omkring 17 km, hvor vi skulle stige ca. 700 hoejdemeter. Det skulle vise sig at vaere en lang tur...og sjaeldent har en hytte set saa godt ud midt i regnskoven :-) Der var til gengaeld masser af Sandflies (en ulidelig plage de har paa New Zealand - smaa fluer der bidder...og det kloer!) der var vilde med sved, saa vi valgte at dyppe os i en naerliggende flod. Det skal siges, at denne flod bragte smeltevand ned fra bjergene, saa den var temmelig kold - men dejlig forfriskende :-) Det blev en hyggelig aften i hytten, hvor vi faldt i snak med et par (hun var skotte og han var NZ'er). Samtidig blev det ved med at vaelte ind med israelere til de var en 10-15 stykker. Dette gjorde, at det senere ikke var til at falde i soevn, idet man aabenbart ikke kan snakke sagte paa israelsk, saa det loed som en mindre fest! Her besluttede vi os for at benytte os af vores medbragte telt naeste nat. Efter havregroeden kom vi afsted, og menuen idag hed Gillespie Pass! Et pas hvor vi skulle ca. 500 m naesten lodret op (lyder i hvert fald godt) Det var en rigtig tonsertur, men der var ogsaa en fantastisk udsigt til frokosten! Derefter ned igen paa den anden side og ned, ned, ned til vi naaede gennem skov og ramte en dal. Lidt inde i dalen besluttede vi os for at slaa telt op ved siden af floden. Maaske var det lidt optimistisk at slaa telt op her og tro at man kunne slippe for sandflies, men vi haabede! Vores haab blev gjort til skamme og vi fik brug for alle vores indlaerte ninja-teknikker. Dette gjaldt under madlavningen, hvor der virkelig skulle samarbejdes for at lave suppe med nudler - en loefter laag, en roerer og den sidste vifter hoben af fluer vaek! Men ogsaa senere naar man skulle ind i teltet - vi har udviklet en teknik, hvor man paa det naermeste laver rullefald ind i teltet, mens en anden lukker efter en. Vi gik rundt med kun oejnene frie, ellers var alt daekket med toej, handsker, hue mv. Vi faldt i soevn til lyden af regn, eller det vil sige lyden af usandsynlig mange fluer, fanget mellem indertelt og ydertelt :-) Noget godt kommer der dog ud af det...vi kan vaere utrolig effektive om morgenen naar der er sandflies nok - noget vi b-mennesker ellers ikke plejer at vaere kendt for! Vandreturen fortsatte forbi hytten, hvor vi kunne have sovet. Det er utrolig saa gode venner man bliver paa saa kort tid med folk man moeder saadan nogle steder - mange af dem fra aftenen foer kom ud og snakkede med os - og de sagde at der havde vaeret meget larm igen (saa vi havde trods alt vundet lidt). Videre gik vi og spiste frokost ved det sted hvor jetboaten skulle hente os! Den kom og det skulle vise sig at blive en fed tur med 360 graders vendinger og slalom mellem traer i vandet - lidt spaendende nogen gange! Vi kom op til bilen og begav os videre mod Haast!

Paa vejen igen...!

Hold da op...! - nu er der lige nogle dage, der skal indhentes paa bloggen. Dunedin er for laengst lagt bag os, naermere bestemt d. 8 feb. Men inden vi drog afsted, tog vi ud paa Otago peninsula, hvor Royal Albatros Center ligger - albatrosserne skulle vaere her i hobetal, men de eneste vi saa var de udstoppede af slagsen! Herefter koerte vi nordpaa mod Moeraki Boulders. Her er den store attraktion nogle store kuglerunde sten, der stille og rolig kommer ud af en skraent pga. at den eroderer! Det var flot, men ikke noget man bruger flere timer paa...saa derfor vendte vi snuden ind i landet og koerte mod Wanaka, hvor vi foldede vores lejr ud paa en DOC-plads!

tjek ogsaa!

www.nzrejseblog.blogspot.com (hyttel) eller www.123hjemmeside.dk/kirketofte (margit) paa den sidste skulle der ogsaa vaere links til alle de andre fra den faelles tur!

De 3 Musketerer :-) - rykker sydpaa!

Loerdag d. 3. feb. blev dagen hvor vi skulle drage ud paa helt egen haand - 3 ungersvende! Vi satte toeserne af paa en anden campingplads med Margit og Marianne (hvor de dagen efter skulle slutte sig til Jesper, der kom med bilen). Vi fik koebt ind, indhentede info paa et DOC-kontor og drog afsted sydpaa! Planen var at koere til Dunedin med et ukendt antal stop undervejs, tage os god tid og se hvad turen boed paa af sevaerdigheder og sovepladser! Vi fulgte The Southern Scenic Route og har derved faaet en utrolig flot koeretur ud af det! Foerste stop var en badetur i lake Manapouri og senere var vi et lille smut oppe paa Mt. Eldrig (et lille et af slagsen)...men alle detaljerne gider i jo ikke hoere alligevel! Det korte af det lange er, at vi har vaeret inde for at se paa stort set hver eneste soe paa vej mod sydkysten, og siden vi naaede denne har vi set utrolig mange bugter og udkigspunkter. Det lyder maaske en smule ensformigt, men naturen paa New Zealand skifter saa meget selv indenfor korte afstande, at det er en utrolig flot oplevelse. Den foerste nat tilbragte vi paa en DOC-plads midt i ingenting - sammen med et andet telt og en frygtelig masse faar ved siden af! Soendag var vi paa den fede hulevandring i en 300 m. lang drypstenshule saa igen en masse udsigter, soer mv. og koerte til Invercargill for at overnatte. Her fandt vi den fede plads med et faengsel og en jernbane til den ene side og en lufthavn til den anden - det larmede dog ikke alverden! Mandag koerte vi mod The Catlins National park. Paa vejen kom vi forbi store soeloever paa en strand og pingviner paa en anden - der er et vildt dyreliv hernede! Siden kom vi forbi Sydoens sydligste punkt - taet ved at vaere bunden af verden! Da vi skulle finde en teltplads for natten, taagede vi rundt i lang tid for at finde en vi vidste skulle vaere der - de er ikke saa generoese med skiltene. Da vi endelig fandt den, efter at have spurgt om vej, viste det sig at vaere den skoenneste strand med klipper op til siderne - dette laa fuldstaendig ude midt i ingenting. Da vi var i fuld gang med at lave mad kom der pludselig en stationcar med hornet i bund og med hujende mennesker inden i...det var saamaend toeserne og Jesper, der uden nogen former for viden om vores placering, havde fundet os paa den her strand in the middle of nowhere! - ganske imponerende... Tirsdag er forloebet stille og roligt... Vi koerte mod Dunedin uden de helt store holdt! Det viste sig at vaere en forholdsvis stor by med omkring 110.000 indbyggere. Vi fik koebt ind til det helt store aftensmaaeltid - boeffer, kartofler, svampesovs og salat! Derefter sad vi paa internettet fra kl. 23.30 til kl. 2 om natten, hvorefter vi havde en times gaatur tilbage til campingpladsen...laerer aldrig at blive a-menneske!!! Her til morgen fik vi lavet brunch med det hele - frisk frugt, cornflakes med maelk, bloedkogte aeg og toast med nutella! Saa bare rolig mor...vi faar rigeligt at spise! Jeg vil smutte igen... undskylder hvis det ikke har vaeret saa interessant laesning, men det meste blev skrevet lidt sent tirsdag nat! Hyg jer derhjemme...

Saa er der doemt Road Trip!

Det er dejligt at have faaet egen vogn...det er en dejlig frihed at kunne koere hvorhen man vil, hvornaar man vil! - og saa koerer den godt, automatgear, elruder og det hele :-) Dagen efter det famoese Routeburn track, tog vi en dag uden den store fysiske aktivitet. Vi koerte 120 km nord for Te Anau til et utrolig flot og svaert tilgaengeligt sted - Milford Sound. For det foerste er noget af vejen meget kringlet bjergkoersel, for det andet skal man igennem en forholdsvis lang tunnel, hvor der er lyssignaler, der skifter hvert kvarter - er ikke bred nok til 2 baner og sidst men ikke mindst bliver man angrebet af, efter min mening, meget offensive ninja-kea'er (new Zealandske bjergpapegoejer) De hoppede rundt paa bilen og proevede flere gange at komme ind! Heldigvis skiftede signalet, saa vi kunne ryste dem af os :-) Naar man saadan har bil, skal man huske at tjekke hvor meget benzin man har paa...det havde vi ogsaa, men bjergkoersel tager mere benzin end forventet og naalen dalede faretruende og vi var ikke engang fremme endnu...efter vores mening kunne vi maaske med noed og naeppe trille ind i Te Anau igen! Men saa er det godt vi ikke er de eneste der har lavet det nummer og at der er et benzinselskab, der har faaet oejnene op for det! I hvert fald kunne man koebe benzin i den lille flaekke der var vores maal - men det var selvfoelgelig til serioese overpriser - ca. danske priser...:-) Vi noed udsigten og koerte retur, nu med en masse svinggerninger, saa vi ogsaa fik set alle de smaa attraktioner paa vejen! En hyggelig dag i godt selskab!!!

Routeburn!

Efter en dags afslapning - hvor vi fik lejet en bil og sad utroligt meget paa internettet - gik det igen haardt for sig. Denne gang hed udfordringen Routeburn Track - et track vi valgte at tage sammen (undtagen Samsoe). Vi gik ned til DOC (Department Of Conservation) og kom med en bus ud til starten af track'et - de koerer godt nok med "klampen i kaelderen" paa meget snoede veje! Vi naede frem og fik at vide af chauffoeren, at vi havde de tungeste rygsaekke, han nogensinde havde loeftet paa til det her track... Foerste dag paa turen gik vi bare et par timer inden vi naaede lejrpladsen - et smukt omraade i en floddal med lodrette bjergvaegge og regnskov. At det var regnskov fik vi beviset for dagen efter...Jeg har aldrig set saa meget vand vaelte ned fra himlen! Det startede midt om natten og fortsatte under morgenmaden, pakningen, vandreturen paa 13 km i kuperet terraen og stoppede foerst da vi havde siddet i teltene i et par timer paa vores nye lejrplads. Vi delte maden ud i teltene, saa vi kunne faa noget toert og varmt toej paa - sov i telt med Kusk og vi havde en meget hyggelig aften, hvor vi forsoegte at toerre vores ting, lavede tomatsuppe og ikke mindst kakao...uhm! Det er et faktum, at det regner omkring 8000 mm om aaret i omraadet og det fik vi at foele - stierne var flere steder lavet om til vandloeb/smaa floder og flere steder gik man i vand til anklerne...det kom i hvert fald ned i mine stoevler! Naeste dag startede ud med at traekke i sine meget vaade toej - stroemper, t-shirt, lange undertroeje, bukser...det regnede nemlig igen! Heldigvis stilnede det lidt af og blev til let stoevregn hen af morgenen, saa de sidste 12 km blev lidt mere fornoejelige! Da vi naaede frem til opsamlingspunktet, ventede jeg sammen med Hyttel, Stina og Signe i spaending - Samsoe skulle hente os i vores lejede vogn og koere os ud paa vores videre faerd, mens de andre skulle med bussen tilbage til Queenstown. Samsoe kom som planlagt i en Nissan Sunny - lyder ikke voldsom luxurioes, men er faktisk ok (til 3 mand). Her kom naeste problem...at klemme 5 mand med store rygsaekke ind i en lille 5 personers bil :-) der ligger garanteret nogle gode billeder af os et eller andet sted, idet de andre morede sig kongeligt! Vi kom afsted og koerte mod Te Anau...fortsaettelse foelger!