Benzinpriser! :-)

Et billede til aere for mormor og morfar! Benzinpriserne er kun ca. det halve af, hvad de er hjemme i Danmark...

De sidste dage paa hoejskoleturen!

Fredag d. 26 var igen en stille og rolig dag, og det passede mig egentlig fint, idet jeg var rimelig radbraekket efter gaarsdagens bjergtur - ligesom de andre fra den haarde tur! Vi skulle bare transportere os fra Mt. Cook til Queenstown. Paa turen holdt vi ind 2 steder - ved en flod, Kawarau river, hvor scener fra Ringenes Herre skulle vaere optaget og ved en bro, hvor verdens foerste bungy-jump blev foretaget. Der var dog ikke nogen af os der lige havde lyst - men til gengaeld var der en masse japanere der havde... Busser har det med at blive toerstige, saa vi holdt ligeledes ind for at tanke - Flemming gik ind og betalte og kom tilbage med en avis, hvori der stod at 2 japanere var omkommet paa Mt. Cook onsdag aften (hvor vi laa i basecamp). Hyttens radio havde godt meddelt, at en anden lejr manglede 3 japanere, men det taenkte vi ikke videre over. 2 af de 3 var altsaa omkommet paa vej ned fra toppen (altsaa ikke hvor vi havde vaeret). Det meste af eftermiddagen brugte vi paa at rende rundt i Queenstown, kigge i butikkerne og spise is! Efter aftensmaden, der igen bestod af store boeffer, uhmm, gik nogen paa bar mens jeg og nogle stykker valgte at benytte os af en opholdsstue paa campingpladsen - der var bloede moebler :-) Loerdag d.27. var den sidste hele dag paa den officielle hoejskoletur - og det blev fejret/markeret paa behoerig vis! Om eftermiddagen skulle vi ud paa river-rafting...vi havde skruet forventningerne hoejt op, idet Flemming havde booket pladser paa den vildeste af de 2 floder, hvor det kunne lade sig goere - nemlig Shotover river. Men det blev der aendret paa, da vi kom ned til bureaet. Beskeden vi fik var, at der ikke var vand nok i floden og at vi kunne komme ud paa den anden flod - Kawarau river! Lidt slukoerede tog vi imod tilbuddet, men paa den anden side vidste jeg ikke hvad jeg gik glip af saa jeg glaedede mig stadig! Vi fik en kanon guide, der var god til at lege paa de mere flade stykker. Vi fik baaden til at staa lodret i vandet - ihvertfald indtil den vaeltede bagover :-) Ligeledes havde vi en padlekonkurrence - NZ mod Danmark. Guiden sad i den ene side og vi satte os alle 7 i den anden side...det var doemt til at gaa galt. Guiden sagde at afhaengig af hvilkewn side baaden drejede til, ville vi kunne finde en vinder. Han havde haabet at vi var tiltet med det samme, men det var vi for kloge til, saa det endte med at han pludselig hoppede over i vores side og skubbede os i...laban! Efter en fed oplevelse fortsatte vi om aftenen med en faelles evaluering af turen med efterfoelgende restaurantbesoeg og bytur. Det endte med at vi kom hjem kl. 4 og missede at komme op og vinke farvel til Flemming og Ingrid, der koerte til lufthavnen kl. 7.15 - et kvarter foer annonceret. Kusk og jeg havde sat et vaekkeur til netop 7.15 saa vi kunne naa det, men idet vi slaar oejnene op, hoerer vi bussen starte og koere vaek, hmmm! God tur hjem...! Saa var vi pludselig paa egen haand i det store udland.

Mt. Cook! Bubber eller BS-tur...

Ovenpaa en afslappende aften gik den naeste dag igen derud af paa landevejene, omkring 450 km. Naeste store udfordring var New Zealands hoejeste bjerg! - vi skulle dog ikke helt op over...men der var et valg mellem en haard og en haardere tur - ogsaa bedre kendt som Bubber eller BS-turen! Og vi skulle bestemme hvad vi ville om aftenen... Vejret paa vej mod Mt. Cook var ikke saerligt opmuntrende, idet det blaeste og smaaregnede, saa vores forventninger var ikke skruet specielt hoejt op. Men idet vi koerte over et bjergpas kort foer maalet, kom vi fri af skyerne og solen skinnede fra en stort set skyfri himmel. Dette kan ses paa foerste billede! Derved fik vi den flotte entre mod bjerget med en stor turkis smeltevandssoe i forgrunden og Mt. Cook i baggrunden. Vi boede paa en campingplads med udsigt til bjerget, det var en fantastisk baggrund. Om aftenen skulle vi bestemme os for, hvilken tur vi ville paa, og det endte med at jeg tog BS-turen (nu havde man set baestet, saa skulle man ogsaa derop) Vi var 5 elever og 1 laerer paa denne tur. Vores tur skulle starte stille og roligt naeste dag - onsdag d. 24, med en 3 timers vandretur op til vores basecamp i 900 meters hoejde, men eftersom vi startede i 700 meters hoejde var det jo ikke det store - vores tur begyndte foerst for alvor om torsdagen. Det andet hold havde deres haarde dag onsdag, hvor de skulle gaa til samme basecamp som os og derfra videre op i 1700 m. for at nyde udsigten og gaa ned igen samme vej. I lejren ventede vi paa dem og vi hyggede os over aftensmaden, mens de andre fortalte hvor flot det havde vaeret og hvor meget vi skulle glaede os, hvis vi altsaa fik lige saa godt vejr. Vi gik i seng nogenlunde tidligt, idet vi skulle op kl. 4.30 for at begynde vores tur. Klokken blev godt nok 4.45 foer vi bestemte os for at staa op, fordi det var baelgragendes moerkt og det saa ud til det aldrig ville blive lyst. Til gengaeld var det fuldstaendig stjerneklart, saa det gode vejr havde vi da faaet. Vi fik havregroed, fik pakket vores ting (vi skulle have oppakning med incl. isoekser og pigge til at saette under stoevlerne) alt imens vi morede os bravt over en flok New Zealandske bjergpapegoejer, der synes at det andet hold ogsaa skulle staa op - de hoppede rundt omkring deres telte og proevede vel naermest at komme ind (senere fik vi at vide, at de havde faaet ram paa Daniel Kusk's roedvin :-) Vi kom afsted kl. 6.20 og noed solopgangen paa vores opstigning. Det var en lang tur, men toppen af det pas vi skulle gaa over i 2121 m.'s hoejde (Ball Pass) blev naaet med godt humoer ved middagstid - saa frokosten blev nydt her. Det sidste stykke vej fik vi brug for vores medbragte isoekser og pigge, idet der var meget sne paa toppen. Det samme gjaldt det foerste stykke af nedstigningen, hvor man paa det naermeste skoejtede ned. Sneen blev afloest af en forfaerdelig masse loese sten, store som smaa, som det var temmelig traels at gaa i fordi man hele tiden skred (Margit fra vores hold var ligeledes taet paa at faa en stor sten over sig, da den pludselig ikke var saa fast som den saa ud til) Efter en haard nedstigning og en lang gaatur i fladt terraen, naaede vi omsider bussen der holdt og ventede paa os med chips og cola - klokken var nu 19.40 og vi havde vaeret undervejs i 13 timer og 20 min. Du godeste Bjarkes ben var traette. Det var dejligt at komme tilbage til campingpladsen og se de andre havde lavet mad og vi bare skulle slappe af, spise, gaa i et tiltraengt bad og saa hoppe i soveposen... Traette men glade! - det var en fed oplevelse (se selv billederne)

Flipper * mange

Mandag den 22. jan. - dagen efter hvalsafarien, stod vi tidligt op, saa vi kunne komme ud og snorkle med de vilde New Zealandske delfiner. Vi fik udleveret en vaaddragt, svoemmefoedder og snorkel med tilhoerende briller - man ser ikke saa moderne ud i saadan et outfit. Vi blev koert ud til baadene og derfra gik den vilde jagt efter flipper. Det skulle vise sig ikke at tage ret lang tid at finde en flok med omkring 200 delfiner - selv guiderne var imponerede! Skipperen lagde baaden i den rette position og gav et "klar"-signal og derefter var resten op til os. Vores opgave var jo foerst og fremmest at hoppe i det store Stillehav og derefter forsoege at fange delfinernes interesse. Dette goeres bedst ved at svoemme rundt i cirkler mens man forsoeger at lyde som en delfin (dvs. at man hyler og skriger med hovedet under vand) Det virkede ganske godt - delfinerne svoemmede saa taet omkring os, at man kunne raekke ud efter dem, hvis man ville. Naar man ikke lige havde nogen delfiner omkring sig, ventede der en et lige saa spaendende syn - nemlig 14 andre der stadig havde hovedet under vand og forsoegte at lyde som vores legekammerater :-) Efter en kaempe oplevelse stod den igen paa pakning og transport til naeste maal - et omraade, der er kendt for sine naturligt varme kilder, og dette er saa blevet udnyttet til at lave et "badeland" med en masse pools i forskellige temperaturer. Det blev baggrund for en laekker afslapningsaften, hvor man lige kunne blive bloedgjort efter en haard tur. Billedet: Saa taet var delfinerne paa os!

Puha...!

Der er meget der skal indhentes nu, saa jeg tror jeg vil tage det i smaa etaper istedet for en lang tekst - det er ogsaa mere overskueligt for jer!

Hvalsafari

Jeg ved godt, at jeg har vaeret inde og lave lidt i dag, men jeg maatte lige vise lidt fra vores hvalsafari! Vi kom med en baad ud og vi saa det hele... albatrosser, hajer, delfiner der legede omkring baaden, en familie af spaekhuggere, der kom helt taet paa os - og sidst men ikke mindst saa vi en kaskelothval 2 gange! Det var helt fantastisk og vi fik taget ca. en milliard billeder... Billederne viser henholdsvis en kaskelothval der dykker og en spaekhugger, der er paa vej ind under baaden!

Abel Tasman

Saa er det igen tid til en lille opdatering fra New Zealand... Vi har overstaaet 3 dage i havkajak paa Abel Tasman - en del af det tasmanske hav, tror jeg nok. Vi gik ned paa stranden i Kaiteriteri, hvor vi skulle sendes afsted fra, meget tidligt om morgenen torsdag. Andre hold stod og blev instrueret paa bedste skiskole-maner i rundkreds og med pagajerne farende rundt i diverse grundtag! Dette fik vi overbevist vores instruktoerer om, at vi ikke behoevede samme tur - og at vi sikkert kunne rette paa dem, hvis det var! Vi kom afsted i kajakkerne og opdagede hurtigt at det var et meget saerligt omraade vi var i. Paa foerstedagen havde vi en del modvind og boelger paa op til en meter (det var nogle haarde 14 km.). Isaer var det spaendende da vi skulle padle langs kysten et sted der hedder The Mad Mile, hvor der er enkelte klippeskaer. Denne dag saa vi ogsaa Split Apple Rock - en sten der er flaekket igennem midtpaa, de foerste saeler der laa og fedede den paa klipperne samt en masse af de flotteste hvide sandstrande jeg nogensinde har set. Netop paa en af disse skulle vi bo - Bark Bay. Vi brugte resten af eftermiddagen paa at bade, "lege" baywatch og paa at forsoege at fange fisk med de bare naever - total BS. Naeste dag skulle vi padle omkring 12 km med lige saa mange smukke strande og mange flere saeler paa en oe ved navn Tonga Island. Vi slog lejr paa en "campingplads" i Anchorage Bay. Den sidste dag skulle vi bare tilbage til busserne i Kaiteriteri, hvor en bustur paa 4 timer ventede. New Zealands landskab er fantastisk! Vi startede i noget der kunne minde om regnskov, koerte gennem et smukt graessletteomraade for at ende ude ved den raa oestkyst, hvor bolgerne fra Stillehavet ruller ind og brydes mod klipperne. Vi kom til Kaikoura, hvor jeg i skrivende stund sidder paa en internetcafe. Ovenpaa den lange koeretur forkaelede vi os selv med en stor og saftig boef med det hele. Herefter drog vi ned i byen for at male Kaikoura by night knaldroed! Det lykkedes nogenlunde - i hvert fald endte vi paa en bar, der hedder Strawberry Tree. Senere idag, sondag, skal jeg paa hvalsafari ud for Kaikoura's kyst - her skulle det vaere helt specielt pga. det dybe hav... Imorgen skal vi svoemme med delfiner og derefter begiver vi os ud paa den laengste koereetape mod Mt. Cook! Jeg vil slutte her! Hyg jer...

Hej alle!

Vi er nu naaet til sydoeen af New Zealand... I soendags var lidt af en transportdag for os, idet vi skulle tidligt op og pakke for at naa faergen fra Wellington til Picton. Vi boede paa en fin lille campingplads, hvor vi tilfaeldigt rendte ind i en laerer fra gymnasiet i Struer - Niels Haarh... Mandag skulle vi saa paa tur igen - denne gang med et bureau som Flemming var meget begejstret for fra sidste aar. Og man forstaar hvorfor! Der var bare styr paa alt baade mht. udstyr der var i orden og transport i taxibaade til og fra de steder vi skulle starte og stoppe paa track'et. Foerste dag skulle jeg koere 22,5 km. paa mountainbike i meget kuperet terraen. Du godeste det gik meget opad - men naar det gaar op, kommer det ogsaa til at gaa ned engang, hvilket resulterede i nogle fantastiske nedkoersler! Om aftenen var vi paa en lille cafe, hvor vi fik tjeneren til at vise os det famoese Sydkors - et stjernetegn som ogsaa optraeder i New Zealands flag. Dagen derpaa, hvor man havde utroligt ondt i roeveren, skulle vi igen tidligt op for at komme afsted. Idag stod den paa trekking for mit vedkommende - 20,5 km. i lige saa kuperet terraen. Paa denne maade fik man ogsaa mere tid til at nyde den smukke natur vi befandt os i. Et bjergomraade, hvor bjergene er omringet af turkisblaat vand og hvor man af og til gik gennem det flotteste regnskovsomraade. Paa disse ture fandt jeg ogsaa ud af at de "voksne" vi har med paa turen er ganske kompetente - Torbjoern er paa landsholdet i mountainbike-orientering og Ingrid (Flemmings kone) har 36 DM titler i orientering af forskellig slags! Tilbage paa lejrpladsen lavede vi grillspyd, grillede tomater og ovnkartofler (vi benytter os af en hver lejlighed til at grille). Idag onsdag har vi indtil videre bare transporteret os fra Picton til Abel Tasman omraadet, hvor vi i de naeste 3 dage skal ud i havkajak. Det var alt for denne gang! hyg jer derhjemme...

Godt igang med eventyret!

Saa er vi kommet godt igang med foerste del af vores eventyr paa New Zealand. Det er maerkeligt at vide, at der foran en ligger godt 4 maaneder fulde af strabadser og fede oplevelser. Jeg rejser jo sammen med hoejskolen de foerste 3 1/2 uge, for sidenhen at rejse videre med 2xRasmus (henholdsvis Hyttel og Samsoe) i 5 uger. Derefter tager vi saa til Sydoestasien, hvor jeg maa noejes med Samsoes selskab (men hvilket selskab) paa vores rejse gennem Thailand, Laos, Vietnam og Cambodja. Den planlagte hjemkomstdato er d. 14. maj efter 14 dages velfortjent badeferie i sydthailand.
Indtil videre har vi haft et forholdsvist haardt program. Vi lagde dog ud med en stille og rolig dag for lige at komme os over det vaerste jetlag - det er trods alt en langtur (9-10 timer til Bangkok og derfra 11 1/2 time til Auckland). Derefter broed helvede loes! Vi paabegyndte vandringen i Tongariro National Park mandag sidst paa eftermiddagen og gik i ca. 3 timer- op ad bakke - hvor vi kunne skimte Lake Roturoa, naar de skyer vi gik i tillod det. Naeste dag stod vi tidligt op og fik en god portion havregroed, saa vi kunne staa imod resten af dagen. Vi genoptog vores paabegyndte vandring mod vores maal - Blue lake, Emeral lakes, Red Crater og selvfoelgelig Mt. Doom(Mt. Ngaruhoe). Blue lake kunne vi ikke se pga. skyer/taage, Emeral lakes og Red Crater fandt vi ved et tilfaelde, og heller ikke her var udsigten som man kunne oenske sig. Saa var der kun det sidste store maal tilbage - Mt. Doom, men ogsaa her havde skyerne overhalet os, saa vi ikke kunne se toppen. Det skulle blive loegn, vi ville til toppen om vi saa kunne se den eller ej. Da vi endelig naaede toppen efter 1 time og 3 kvarters haard kamp op ad bakke, var der sjovt nok ogsaa skyer der, saa udsigten var lidt hvid. Men nogen havde medlidenhed med os, i hvert fald kom der ind imellem huller i skyerne. Derved havde vi en fremragende udsigt at nyde sammen med den medbragte flaske champagne. Turen ned var meget sjovere og hurtigere end turen op. Her kunne man loebe ned i noget sand og man skulle holde tungen lige i munden for ikke at falde. Traette naede vi efter 8 timers vandring frem til bilerne og herfra koerte vi i regnvejr til det sted, hvor vi dagen efter skulle saette os i kanoerne. Det var nogle suspekte maend, der stod for foretagendet, men de lod os sove indenfor - saa de var gode nok paa bunden. Kanoturen varede fra onsdag til fredag og vi padlede henholdsvis 37, 28 og 21 km. de 3 dage ned af Whanganui River. Det store spoergsmaal var ikke om vi kunne finde ud af at padle i fladt vand, men om vi kunne styre en kano ned gennem en brusende foss, hvor man skulle undgaa sten og traer. Caecilie og jeg var kanomakkere og det gik forrygende, ingen kaentringer. Men man skal passe paa med at blive overmodig. Efter en af de stoerste fosser med staaende boelger paa omkring 1 meter fik vi muligheden for at traekke kanoen op og proeve igen. Caecilie gad ikke, saa jeg sprang i en anden kano med vores hjaelpelaerer Torbjoern. Det gik ikke helt efter planen, i hvert fald blev kanoen kastet op og ned for til sidst at vaelte rundt i luften (bare rolig mor, jeg kom ikke til skade) Det var maaske lidt uheldigt naar man tog i betragtning at Kusk stod og filmede det hele og en gruppe New Zealaendere stod og klappede, hujede og sagde tak for showet! Da vi kom til destinationen fik vi pakket vores grejer om og begav os afsted mod Palmerston North, hvor jeg i skrivende stund sidder paa en halvsnuskket og meget varm internetcafe. Turen hertil foregik med Bjarke bag rattet i en af vores 12 personers busser - det var 2. gang jeg koerte hernede, saa man er saa smaat begyndt at vaenne sig til venstrekoersel - man skal dog lige tage sig i agt ved vejkryds og rundkoersler. Dette var et lille indblik i hvad vi har gaaet og lavet indtil videre. Jeg skal proeve at skrive saa ofte som muligt paa den videre rejse. Tak for nu!