Saa er vi kommet godt igang med foerste del af vores eventyr paa New Zealand. Det er maerkeligt at vide, at der foran en ligger godt 4 maaneder fulde af strabadser og fede oplevelser. Jeg rejser jo sammen med hoejskolen de foerste 3 1/2 uge, for sidenhen at rejse videre med 2xRasmus (henholdsvis Hyttel og Samsoe) i 5 uger. Derefter tager vi saa til Sydoestasien, hvor jeg maa noejes med Samsoes selskab (men hvilket selskab) paa vores rejse gennem Thailand, Laos, Vietnam og Cambodja. Den planlagte hjemkomstdato er d. 14. maj efter 14 dages velfortjent badeferie i sydthailand.
Indtil videre har vi haft et forholdsvist haardt program. Vi lagde dog ud med en stille og rolig dag for lige at komme os over det vaerste jetlag - det er trods alt en langtur (9-10 timer til Bangkok og derfra 11 1/2 time til Auckland). Derefter broed helvede loes! Vi paabegyndte vandringen i Tongariro National Park mandag sidst paa eftermiddagen og gik i ca. 3 timer- op ad bakke - hvor vi kunne skimte Lake Roturoa, naar de skyer vi gik i tillod det. Naeste dag stod vi tidligt op og fik en god portion havregroed, saa vi kunne staa imod resten af dagen. Vi genoptog vores paabegyndte vandring mod vores maal - Blue lake, Emeral lakes, Red Crater og selvfoelgelig Mt. Doom(Mt. Ngaruhoe). Blue lake kunne vi ikke se pga. skyer/taage, Emeral lakes og Red Crater fandt vi ved et tilfaelde, og heller ikke her var udsigten som man kunne oenske sig. Saa var der kun det sidste store maal tilbage - Mt. Doom, men ogsaa her havde skyerne overhalet os, saa vi ikke kunne se toppen. Det skulle blive loegn, vi ville til toppen om vi saa kunne se den eller ej. Da vi endelig naaede toppen efter 1 time og 3 kvarters haard kamp op ad bakke, var der sjovt nok ogsaa skyer der, saa udsigten var lidt hvid. Men nogen havde medlidenhed med os, i hvert fald kom der ind imellem huller i skyerne. Derved havde vi en fremragende udsigt at nyde sammen med den medbragte flaske champagne. Turen ned var meget sjovere og hurtigere end turen op. Her kunne man loebe ned i noget sand og man skulle holde tungen lige i munden for ikke at falde. Traette naede vi efter 8 timers vandring frem til bilerne og herfra koerte vi i regnvejr til det sted, hvor vi dagen efter skulle saette os i kanoerne. Det var nogle suspekte maend, der stod for foretagendet, men de lod os sove indenfor - saa de var gode nok paa bunden. Kanoturen varede fra onsdag til fredag og vi padlede henholdsvis 37, 28 og 21 km. de 3 dage ned af Whanganui River. Det store spoergsmaal var ikke om vi kunne finde ud af at padle i fladt vand, men om vi kunne styre en kano ned gennem en brusende foss, hvor man skulle undgaa sten og traer. Caecilie og jeg var kanomakkere og det gik forrygende, ingen kaentringer. Men man skal passe paa med at blive overmodig. Efter en af de stoerste fosser med staaende boelger paa omkring 1 meter fik vi muligheden for at traekke kanoen op og proeve igen. Caecilie gad ikke, saa jeg sprang i en anden kano med vores hjaelpelaerer Torbjoern. Det gik ikke helt efter planen, i hvert fald blev kanoen kastet op og ned for til sidst at vaelte rundt i luften (bare rolig mor, jeg kom ikke til skade) Det var maaske lidt uheldigt naar man tog i betragtning at Kusk stod og filmede det hele og en gruppe New Zealaendere stod og klappede, hujede og sagde tak for showet! Da vi kom til destinationen fik vi pakket vores grejer om og begav os afsted mod Palmerston North, hvor jeg i skrivende stund sidder paa en halvsnuskket og meget varm internetcafe. Turen hertil foregik med Bjarke bag rattet i en af vores 12 personers busser - det var 2. gang jeg koerte hernede, saa man er saa smaat begyndt at vaenne sig til venstrekoersel - man skal dog lige tage sig i agt ved vejkryds og rundkoersler. Dette var et lille indblik i hvad vi har gaaet og lavet indtil videre. Jeg skal proeve at skrive saa ofte som muligt paa den videre rejse. Tak for nu!
Indtil videre har vi haft et forholdsvist haardt program. Vi lagde dog ud med en stille og rolig dag for lige at komme os over det vaerste jetlag - det er trods alt en langtur (9-10 timer til Bangkok og derfra 11 1/2 time til Auckland). Derefter broed helvede loes! Vi paabegyndte vandringen i Tongariro National Park mandag sidst paa eftermiddagen og gik i ca. 3 timer- op ad bakke - hvor vi kunne skimte Lake Roturoa, naar de skyer vi gik i tillod det. Naeste dag stod vi tidligt op og fik en god portion havregroed, saa vi kunne staa imod resten af dagen. Vi genoptog vores paabegyndte vandring mod vores maal - Blue lake, Emeral lakes, Red Crater og selvfoelgelig Mt. Doom(Mt. Ngaruhoe). Blue lake kunne vi ikke se pga. skyer/taage, Emeral lakes og Red Crater fandt vi ved et tilfaelde, og heller ikke her var udsigten som man kunne oenske sig. Saa var der kun det sidste store maal tilbage - Mt. Doom, men ogsaa her havde skyerne overhalet os, saa vi ikke kunne se toppen. Det skulle blive loegn, vi ville til toppen om vi saa kunne se den eller ej. Da vi endelig naaede toppen efter 1 time og 3 kvarters haard kamp op ad bakke, var der sjovt nok ogsaa skyer der, saa udsigten var lidt hvid. Men nogen havde medlidenhed med os, i hvert fald kom der ind imellem huller i skyerne. Derved havde vi en fremragende udsigt at nyde sammen med den medbragte flaske champagne. Turen ned var meget sjovere og hurtigere end turen op. Her kunne man loebe ned i noget sand og man skulle holde tungen lige i munden for ikke at falde. Traette naede vi efter 8 timers vandring frem til bilerne og herfra koerte vi i regnvejr til det sted, hvor vi dagen efter skulle saette os i kanoerne. Det var nogle suspekte maend, der stod for foretagendet, men de lod os sove indenfor - saa de var gode nok paa bunden. Kanoturen varede fra onsdag til fredag og vi padlede henholdsvis 37, 28 og 21 km. de 3 dage ned af Whanganui River. Det store spoergsmaal var ikke om vi kunne finde ud af at padle i fladt vand, men om vi kunne styre en kano ned gennem en brusende foss, hvor man skulle undgaa sten og traer. Caecilie og jeg var kanomakkere og det gik forrygende, ingen kaentringer. Men man skal passe paa med at blive overmodig. Efter en af de stoerste fosser med staaende boelger paa omkring 1 meter fik vi muligheden for at traekke kanoen op og proeve igen. Caecilie gad ikke, saa jeg sprang i en anden kano med vores hjaelpelaerer Torbjoern. Det gik ikke helt efter planen, i hvert fald blev kanoen kastet op og ned for til sidst at vaelte rundt i luften (bare rolig mor, jeg kom ikke til skade) Det var maaske lidt uheldigt naar man tog i betragtning at Kusk stod og filmede det hele og en gruppe New Zealaendere stod og klappede, hujede og sagde tak for showet! Da vi kom til destinationen fik vi pakket vores grejer om og begav os afsted mod Palmerston North, hvor jeg i skrivende stund sidder paa en halvsnuskket og meget varm internetcafe. Turen hertil foregik med Bjarke bag rattet i en af vores 12 personers busser - det var 2. gang jeg koerte hernede, saa man er saa smaat begyndt at vaenne sig til venstrekoersel - man skal dog lige tage sig i agt ved vejkryds og rundkoersler. Dette var et lille indblik i hvad vi har gaaet og lavet indtil videre. Jeg skal proeve at skrive saa ofte som muligt paa den videre rejse. Tak for nu!
No comments:
Post a Comment